Hvordan er det lige med ny mesterlære?
Når mester og skole mødes om en lærling, der skal i ny mesterlære, ser vi tit, at der er forskellige fortolkninger af de regler, der gælder for ny mesterlære. For at hjælpe de mange mestre, der diskuterer med erhvervsskolerne om reglerne, har Håndværksrådet bedt Undervisningsministeriet om en fortolkning af reglerne, som I kan bruge, når ny mesterlære-kontrakterne diskuteres.
Af Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann
Grundforløbseksamen eller praktisk prøve?
Udgangspunktet er, at ny mesterlæres første år afsluttes med en praktisk prøve, som typisk gennemføres i virksomheden. Det betyder, at lærlinge i ny mesterlære ikke skal bestå den almindelige grundforløbseksamen, men de skal naturligvis bestå eventuelle certifikatfag, hvis det står i bekendtgørelsen for uddannelsen.
Nogle uddannelser har certifikatfag (fx hygiejnekurset på bageruddannelsen), som skal gennemføres på skolen, mens andre uddannelser ikke har specifikke krav, der skal eksamineres. Her gælder alene den praktiske prøve. Det er meget forskelligt for de enkelte uddannelser, og det er altid en god idé at undersøge hos fx det faglige udvalg eller brancheorganisationen, om der er særlige krav til certifikater eller lignende, som skal bestås og/eller gennemføres på skolen.
Når den praktiske prøve efter mesterlærens første år skal bedømmes, handler det om, hvorvidt lærlingen er klar til at påbegynde uddannelsens hovedforløb. Det skal ikke bedømmes, om lærlingen har opnået præcis de samme kompetencer som elever på det ordinære grundforløb, for grundforløbseleverne skal ofte opnå en række kompetencer, som ikke er nødvendige for den enkeltes specifikke hovedforløb. Det sidste gælder selvfølgelig for de grundforløb, der fører videre til flere forskellige uddannelser.
Et godt eksempel er, at grundforløbets undervisning i at dreje og fræse ikke er relevant for vvs-energitekniklærlinges hovedforløb. Derfor skal kompetencerne ”dreje og fræse” hverken indgå i den praktiske prøve eller bedømmes, da de ikke har relevans for lærlingens evne til at indgå i hovedforløbet.
Grundforløbsfag eller praktisk oplæring?
Mange mestre oplever, at skolen tager udgangspunkt i, at virksomheden tager ansvaret for undervisning i samtlige grundforløbsfag. Som eksempel kan det nævnes, at bagermestre er blevet præsenteret for en liste over grundforløbsfag, som gennemgås fra ende til anden. Mester bliver så for hvert enkelt fag spurgt, om han eller hun vil undervise i faget – eksempler fra bageruddannelsen er ”Køb, salg og kalkulation”, ”Salg og service” samt ”Iværksætteri og innovation”
Når skolen stiller krav om undervisning, sker der ofte det, at mester ikke ønsker at tage ansvaret for konkrete fag. Resultatet er, at mange ny mesterlæreaftaler ender som ordinære uddannelsesaftaler, fordi mester selvfølgelig enten ikke kan eller ikke ønsker at undervise i faget med udgangspunkt i teorien. Ude på virksomhederne er det jo sådan, at der indgår flere fag i en arbejdsproces, og derfor kan mester godt dække fagene uden at undervise i dem som sådan.
Faktum er, at der ikke skal ske en en-til-en-sammenligning af grundforløbsfagene. Det, der egentlig skal ske, er, at skolen og mester sammen tilrettelægger mesterlæreåret, så lærlingen lærer det, der skal læres, men i form af en praktisk tilgang til fagene, der kan gennemføres i virksomheden, og ikke i forhold til det teoretiske udgangspunkt, som er skolens. Med andre ord: Der skal være fokus på resultatet (kan lærlingen optages på hovedforløbet) og ikke på processen (får lærlingen undervisning i de enkelte grundforløbsfag).
Viser den praktiske prøve, der afslutter mesterlæreåret, at lærlingen mangler kompetencer, kan man i de fleste tilfælde udskyde undervisning eller oplæring til hovedforløbet. Skoleundervisning, som hører til grundforløbet, kan også fra begyndelsen være planlagt til at skulle gennemføres, når eleven er begyndt på hovedforløbet.
Supplerende undervisning i hovedforløbet
Undervisning, som ellers hører til i grundforløbet, kan flyttes til hovedforløbet efter aftale mellem mester og erhvervsskole (og lærling). Den ekstra undervisning i hovedforløbet kan gennemføres, hvis det indgår i det forløb, som skolen, virksomheden og eleven har planlagt og aftalt, eller hvis den praktiske prøve viser, at det er nødvendigt, fordi lærlingen mangler bestemte kompetencer.
Mesterlærlingen kan opnå de manglende kompetencer enten i form af ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller i form af ekstra skoleundervisning i hovedforløbet. Det betyder, at hvis lærlingen mangler konkrete kompetencer, som egentlig skulle have været på plads efter mesterlæreåret, så kan man faktisk flytte erhvervelsen af disse kompetencer til hovedforløbet. Og – som en vigtig pointe – så kan kompetencerne i mange tilfælde opnås via aftaler om praktisk arbejde i virksomheden og ikke nødvendigvis som konkret undervisning på skolen. Man kan dog sagtens aftale, at de manglende kompetencer skal opnås på skolen – det kan være både nødvendigt og praktisk i mange tilfælde.
Det er vigtigt at huske, at den supplerende undervisning ikke altid giver forlængede skoleophold i hovedforløbet. Ifølge bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1514 af 12. december 2010 om erhvervsuddannelser) skal den supplerende undervisning så vidt muligt gennemføres som led i elevens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet.
Har I andre problemer?
Fortolkningerne ovenfor dækker naturligvis ikke alle de situationer, som mestre møder i arbejdet med ny mesterlære. Derfor er I mere end velkomne til at kontakte mig, hvis I har eksempler på, at I og skolen ikke er enige om, hvordan ny mesterlæreaftalerne skal fungere. Så sørger jeg for at følge op på dem.
Der er også masser af god information at hente på www.uvm.dkunder temaet Praktik. Her henvises der direkte til information om ny mesterlære.
Kontaktinformation:
Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann