Artikler  

Rygeloven

Rygning forbudt i frisørsalonerne

Den 15. august 2007 var det slut med at ryge indendørs på danske arbejdspladser

Sidst i artiklen kan du finde loven i sin helhed.

”Lov om røgfri miljøer” betyder, at det ikke længere er tilladt at ryge indendørs, hvor offentligheden har adgang. Dette betyder, at kunderne heller ikke må ryge i salonerne.
...

En arbejdsgiver kan beslutte, at det er tilladt at ryge i rum, hvor der kun arbejder en person ad gangen. Det kan f.eks være et kontor. Rummet kan godt bruges af flere personer på skift, men der skal være effektiv udluftning. Hvis rummet bruges til andre formål er det en konkret vurdering om det kan betragtes som et rum, hvor rygning er tilladt.

Rygerum og rygekabiner
På en arbejdsplads er det tilladt at lave specielle rygerum eller rygekabiner, hvor de ansatte kan ryge.

Et rygerum skal have gode udluftningsmuligheder eller ventilation og må ikke bruges til andre formål.

En rygekabine kan godt stå i et lokale eller område, hvor der ellers ikke må ryges, hvis den er udstyret med god ventilation.

Skriftlig rygepolitik
Arbejdsgiverne skal fra den 15. august udarbejde en skriftlig rygepolitik, som alle medarbejdere er informeret om. Heraf skal det fremgå om de ansatte må ryge på arbejdspladsen.

Rygepolitikken skal som minimum indeholde følgende:

• Er det tilladt at ryge på arbejdspladsen
• Hvis rygning er tilladt, i hvilke lokaler må der ryges
• Hvilke konsekvenser har det, hvis en ansat overtræder rygepolitikken.

Ved udfærdigelse af rygepolitikken skal lovens regler overholdes.

Krav om rygerum
Medarbejderne kan ikke kræve rygerum. Det er op til arbejdsgiveren om der skal laves rygerum.

Tillader arbejdsgiveren rygning i enkeltmandsrum/kontorer, skal det fremgå af rygepolitikken.

Arbejdsgiveren kan forbyde rygning overalt på en arbejdsplads/salon.

Konsekvenser ved overtrædelse
Konsekvenserne for medarbejdere der eventuelt overtræder forbuddet behøver ikke at være specificeret. Det er nok at skrive ind i rygepolitikken, at ”overtrædelse af rygeforbuddet kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet”.

Overtræder en medarbejder rygeforbuddet afhænger sanktionen af hvor grov overtrædelsen er. Det kan resultere i en påtale, advarsel eller i grove gentagelsestilfælde en opsigelse eller bortvisning.

Rygepauser
Som udgangspunkt har medarbejderne ikke krav på rygepauser.

De medarbejdere der har selvbetalt frokostpause kan forlade salonen og ryge i dette tidsrum.

Hvis en salon bliver enige med medarbejderne om at holde rygepause (udendørs eller i rygerum/rygekabine) i løbet af en arbejdsdag kan arbejdsgiveren kræve at det er selvbetalt – pauserne tillægges arbejdstiden.

Overtrædelse af loven
”Lov om røgfri miljøer” lægger op til, at en virksomhed der ikke har udarbejdet en rygepolitik eller hvor der sker en overtrædelse af rygeforbuddet kan idømmes en bøde på 2.000 kr.

Loven i sin helhed - tryk her: Lov om røgfrie miljøer

Overenskomsten 2007

Danmarks Frisørmesterforeningen og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har den 26. marts 2007 indgået en ny 3 årig overenskomst.

Den nye frisøroverenskomst 2007 - tryk her: OK-2007

Husk at overenskomstresultatet er gældende fra 1. marts 2007.

Millionbeløb i bod

Tre tidligere medlemmer idømt store bøder.

Arbejdsretten afsagde den 28. marts dom i en sag mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og 3 tidligere medlemmer af DF. Sammenlagt skal de 3 tidligere medlemmer betale en bod på kr. 960.000,- til Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Hertil kommer løn til de lockoutede medarbejdere med renter. Dette beløb udgør kr. 275.000,-.

De 3 kæder er Hos Peter, Kjær-Gruppen og Stender, minus salonerne i Solrød, Slagelse og Skovlunde.

Sagen drejede sig om, om de 3 kæder kunne frigøre sig af overenskomsten mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og DF.

De 3 kæder er siden juni 2006 blevet vejledt af Kristelig Arbejdsgiverforening, som havde udarbejdet en ”køreplan” for hvordan de 3 kæder kunne frigøre sig fra overenskomsten.
Arbejdsretten har du underkendt de 3 kæders lockout af forbundsmedlemmer og samtidig idømt de kæder store bøder. Fremover skal de 3 kæder følge overenskomsten mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og DF.

Læs hele dommen her: Arbejdsretsdommen

Risiko for brystkræft

I starten af januar var der i pressen informationer om en undersøgelse om en større risiko for brystkræft blandt frisører i forhold til andre brancher.

Undersøgelsen er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og ud over frisører omhandler den også rengøring- og vinduespoleringsbrancherne.

DF's Hovedbestyrelse har på sit møde i februar drøftet rapporten. I martsnummeret af fagbladet vil der komme mere information.

Undersøgelse som er på 44 sider kan læses ved at trykke her: Rapport

Forsøgsordninger

Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har indgået aftale om 2 forsøgsordninger omhandlende "Elevers arbejde under skoleophold" og "Forpraktikkanter".
...

Forsøgsordningerne løber henholdsvis 1 år og 2 år. Alle indgåede aftaler skal godkendes af et enigt Frisørfagets Fællesudvalg.

Se den fulde ordlyd i aftalerne, herunder betingelser og aflønning. Tryk her: Aftaler

Kontingentnedsættelse i DF

1. januar skete der en kontingentnedsættelse for alle medlemmer med ansatte....

Det første gode budskab til DF’s medlemmer her i årets første leder er, at alle medlemmer med ansat personale fra 1. januar får en mærkbar kontingentnedsættelse.

Baggrunden for kontingentnedsættelsen er, at den 1. juli 1999 indmeldte Danmarks Frisørmesterforening (DF) sig i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det medførte, at alle saloner med ansat personale skulle til at betale til Den Faglige Hjælpefond med en bidragsprocent af salonens samlede lønsum på 0,250 %. Den Faglige Hjælpefonds formål er i konfliktsituationer at støtte frisørfagets arbejdsgivere. Skulle der opstå en strejke eller en lockout i frisørfaget vil det være ensbetydende med, at mester må stå alene og dermed komme til at mangle indtægter til at dække salonens omkostninger. Her træder den Faglige Hjælpefond ind og støtter arbejdsgiveren.
I Den Faglige Hjælpefonds vedtægter er der af DA fastsat nøje regler for, hvor stor formuen skal være. Det første mål er nu nået i de 61?2 år, som frisørmestrene har været medlem af DA. Det betyder, at bidragsprocenten nu nedsættes til 0,05 %. Som et eksempel kan nævnes en salon med en årlig lønsum på kr. 1.375.000 vil få en årlig kontingentbesparelse på kr. 2.750.

Den enligstående frisørmester vil nok spørge, hvad så med mig? Det er her nødvendigt at kende kontingentreglerne i DF. Alle har et personligt medlemskab af DF og betaler det samme kontingent. Arbejdsgiverne - frisørmestrene med ansat personale betaler herudover lønsumskontingent, som bl.a. indeholder kontingent til Den Faglige Hjælpefond, DA, SAMA, DF’s kartel og svendeprøvegebyrer. En kendsgerning er det, at det er arbejdsgiverne der belaster DF’s sekretariater, det er her rådgivning hentes, og det er her hjælp ydes i eksempelvis overenskomstsager. Det er derfor også naturligt, at frisørfagets arbejdsgiver selv må betale for disse ydelser, hertil betaler den enkeltstående frisørmester ikke. Derfor sker der ingen ændringer i det personlige medlemskontingent.

DF’s hovedbestyrelse er i gang med at se på det personlige medlemskontingent, som vi mener, trænger til at blive gået efter i sømmene, og som vi måske kan gøre mere retfærdig for det enkelte medlem. Det forventes at hovedbestyrelsen vil fremlægge et forslag til et nyt kontingentsystem på DF’s ordinære kongres den 1. - 2. april 2006.

Vi har desværre oplevet en del negative enligstående frisørmestre, der klager over, at de også skal udfylde de samme oplysningssedler som frisørfagets arbejdsgivere. Senest har det været oplysninger/rykkerskrivelser fra DA-Barsel (ATP Huset) omkring den solidariske barselsfond i DA. DF vil drøfte med DA om der kan findes andre løsninger, da det ikke er tilfredsstillende, som det foregår nu. Det mest hensigtsmæssige ville være, at ATP-Huset kunne samkøre data vedrørende DA-Barsel med de nuværende ATP-oplysningerne, men det tillader Datalovgivningen og Registertilsynet ikke for nærværende.

Godt nytår!

Jens E. Behrndtz

Eksklusivaftalen i overenskomsten er fjernet

Ny dom er med til at fjerne eksklusivaftalerne i frisørfagets overenskomst

Eksklusivaftaler i strid med menneskerettigheder

Den 11. januar 2006 afsagde Menneskerettighedsdomstolen i EU dom i to sager angående eksklusivaftaler.

Det var de to fagforeninger Kristelig Fagforening og Danmarks Frie Fagforening, der gjorde fælles front mod, hvad man mente var, fagforeningstvang.

Sagerne omhandlede to lønmodtagere, der ikke ønskede at indmelde sig i en fagforening. I den ene sag blev lønmodtageren fyret fra sit job i FDB, da han ikke ville indmelde sig i SID. I den anden sag blev en gartner bedt om at melde sig ind i SID, såfremt han ønskede at få et arbejde.

Domstolen fandt, at lønmodtagerne reelt havde været tvunget til at indmelde sig i SID, idet de ellers ville blive ramt på deres levebrød. Man fandt, at denne fagforeningstvang var i modstrid med lønmodtagernes ret til at undlade at melde sig ind i en fagforening.

Frisørfagets overenskomst
Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har på baggrund af dommen den 11. januar 2006 ændret på frisørfagets overenskomst, således den er i overensstemmelse med dommen vedr. eksklusivaftaler fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Samme dag er der udsendt en pressemeddelelse om ændringen.

Frisørfagets overenskomst indeholder herefter ingen eksklusivbestemmelse. Fagets parter er enige om, at frisørfaget, som er en levende og dynamisk sektor, skal gives de bedst mulige betingelser for, at faget kan udvikles i forhold til de ofte utraditionelle arbejdsvilkår, der kan være i vores branche.

Hvad betyder det for dig som frisørmester?
Du skal nu ikke længere kontrollere, hvor dine frisørsvende er organiseret, det er ene og alene deres eget valg, om de vil – eller hvor de vil organisere sig. For god ordens skyld bemærkes imidlertid, at menneskerettighedsdomstolens afgørelse ikke må give anledning til, at der direkte eller indirekte sker nogen indblanding i, hvorvidt - og i bekræftende fald, hvorledes – lønmodtagere ønsker - eller ikke ønsker - at organisere sig. Sådanne spørgsmål er virksomhederne uvedkommende, og indblanding heri kan efter omstændighederne udgøre en organisationsfjendtlig handling.

Frisørfagets overenskomst er en kollektiv overenskomst indgået mellem Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. I henhold til de gældende arbejdsretslige regler, et det et særkende, at når det gælder en kollektiv overenskomst inden for et fagområde, er den også gældende for de medarbejdere, der arbejder inden for overenskomstens gyldighedsområde, selvom de ikke er organiseret eller er organiseret i et andet forbund en det, der er part i overenskomsten.

Det vil med andre ord sige, uanset om en frisørmester ikke er medlem af Danmarks Frisørmesterforening, og tilsvarende, at den ansatte frisørsvend heller ikke er medlem af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, så gælder overenskomsten forsat. Domstolene vil ved afgørelse i alle sager følge den til enhver tid gældende overenskomst for fagområdet.

DF mener
I min februar leder 2005 tilkendegav jeg meget tydeligt de danske frisørmestres holdning til de eksisterende eksklusivaftaler - som vi reelt sagde farvel til ved vores indmeldelse i Dansk Arbejdsgiverforening den 1. juli 1999. Spørgsmålet var kun, hvornår eksklusivaftalen ville blive fjernet i frisørfagets overenskomst. Det er nu sket og det betyder, at frisørfaget nu har en overenskomst, der lever op til de krav et moderne samfund stiller til frivilligheden om at være organiseret. Det kan vi kun være tilfredse med!

EKSKLUSIVAFTALER

Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006

Orientering fra DA.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog den 11. januar 2006, at den danske stat – ved at tillade eksklusivbestemmelser på det private arbejdsmarked – ikke på tilstrækkelig vis har sikret beskyttelsen af ....

den negative foreningsfrihed. Den danske stat havde som følge heraf overtrådt menneskerettighedskonventionens artikel 11 i forhold til to lønmodtagere, der ikke ønskede at indmelde sig i en faglig organisation.

Menneskerettighedsdomstolens dom er et klart udtryk for, at traditionelle eksklusivaftaler ikke fremover kan opretholdes på det danske arbejdsmarked. Det må forventes, at regeringen fremsætter et lovforslag med henblik på at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionens artikel 11.

Domstolens afgørelse vedrører navnlig foreningsfrihedslovens § 2, stk. 2 og 3.

Spørgsmål om rækkevidden af en bestående eksklusivbestemmelse er tidligere sædvanligvis først opstået på det tidspunkt, hvor en lønmodtager efter udmeldelse udtræder af en lønmodtagerorganisation eller ikke indmelder sig i en sådan.

Selvom Menneskerettighedsdomstolens afgørelse ikke direkte griber ind i eksklusivbestemmelser, der måtte bestå i en kollektiv overenskomst, er det DA’s opfattelse, at sådanne bestemmelser ikke fremover kan håndhæves via f.eks. retlige instanser og ikke må bringes i anvendelse af en virksomhed. Årsagen hertil er, at domstolens dom må anses for at have umiddelbar virkning for tiden efter domsafsigelsen.

For god ordens skyld bemærkes imidlertid, at menneskerettighedsdomstolens afgørelse ikke må give anledning til, at der direkte eller indirekte sker nogen indblanding i, hvorvidt - og i bekræftende fald, hvorledes – lønmodtagere ønsker - eller ikke ønsker - at organisere sig. Sådanne spørgsmål er virksomhederne uvedkommende og indblanding heri kan efter omstændighederne udgøre en organisationsfjendtlig handling.

Ved domstolens afgørelse står det imidlertid også klart, at en lønmodtagers organisationstilhørsforhold – eller mangel på samme – ikke må få indflydelse på ansættelse eller afskedigelse af den pågældende lønmodtager.

En virksomhed må således ikke undlade at ansætte en lønmodtager fordi lønmodtageren er – eller ikke er – medlem af en bestemt arbejdstagerorganisation. Ligeledes må en virksomhed ikke afskedige en lønmodtager fordi den pågældende er – eller ikke (længere) er – medlem af en bestemt lønmodtagerorganisation.

Krav fra lønmodtagere i anledning af dommen mod virksomheder, der før den 11. januar 2006 har disponeret i overensstemmelse med foreningsfrihedsloven, skal efter DA’s opfattelse afvises.

I tvivlstilfælde bør du kontakte dit sektionskontor.

Årets læreplads

Årets læreplads på Fyn blev i år en frisørsalon i Odense......

En sand mester blandt de gode lærepladser - fagligheden og det sociale er i top

Trend of Hair er valgt til Årets Læreplads 2005 blandt nomineringer fra eleverne på Odense Tekniske Skole. Ida Skovning og Maria Møller Nielsen er i lære som frisører hos Trend of Hair og har nomineret deres virksomhed med følgende begrundelse:

Vi har to mestre, der gør et helt usædvanligt stort arbejde for at træne os elever, således at vi derved får mulighed for at få nogle helt fantastiske oplevelser i vores læretid. Disse oplevelser er i form af konkurrencer og kurser i indland såvel som udland.

Alle os elever har dyb respekt for det store arbejde, tid, kræfter og penge, som de investerer i os, og vi er overbeviste om, at vi har den bedste læreplads inden for frisørfaget nogen kunne få. Vi føler, at den tid vi bruger sammen, gør os til en lille familie, der har et kanon sammenhold. Ligeledes må man sige, at også assistenterne gør meget for at gøre os til dygtige håndværkere.

Alt i alt må man sige, at vores læreplads giver os utrolig meget, og at vi gennem vores læretid får set branchen fra alle sider og mange verdensdele.

Trend of Hair indehaves af Pia og Søren Nielsen og prisoverrækkelsen fandt sted i salonen den 3. november. Med hæderen til Trend of Hair følger et originalbillede af Vagn Scharling.

Fakta:
Foreningen af Skoleledere har taget initiativet til Årets Læreplads i et landsdækkende samarbejde mellem Danmarks Tekniske Skoler. Eleverne på de tekniske skoler har i år for sjette gang fået muligheden for at nominere deres lærepladser til Årets Læreplads. Trend of Hair går sammen med de øvrige lokale vindere videre til finalen i den landsdækkende konkurrence, hvor undervisningsminister Bertel Haarder uddeler den nationale pris. Men først er der rigtig god grund til at fejre det lokale mesterskab.

Hairlook.dk

DF's nye kundeportal på internettet er åbnet og kunder kan nu.......

DF's nye kundeportal på internettet er åbnet og kunder kan nu få en masse inspiration til hår og makeup.

Samtidig har kunderne mulighed for, at søge/finde en salon blandt alle DF's medlemmer.

Reklamere du overfor dine kunder, at hairlook.dk findes. Du kan sætte den streamer op, som du modtog med bladet i november på et synligt sted. Du kan også downloade et logo fra hairlooksiden, som kan bruges på visitkort og i dine annoncer.

Du kan ligeledes i "Find din Frisør" få henvisning til din egen hjemmeside og billeder/omtale af din salon for et mindre årligt beløb.

Besøg hairlook

Gå til nyhedsarkiv

Fejlmeld DF's hjemmeside